1a forside
Vi mødte retrætemedarbejderen Henrik ved skolen og begyndte vores rejse til InigoCenteret. Vi ankom om aftenen, hvor vi fik vores værelser og dejlig varm aftensmad. Lige fra turens start begyndte hyggen at brede sig – selvom vi var lidt trætte efter 3 moduler i skolen + transporten hertil.
Efter aftensmaden startede vores undervisning. Vi har koncentreret os meget om vores fællesskab i klassen og de erfaringer vi har gjort os i det første halve år. Alle var enige om, at det har været en god start på gymnasietiden.

I de 3 dage vi har været af sted, har vi lært vores klassekammerater meget bedre at kende. Vi har fået et stærkere sammenhold som klasse, og vi har fået et andet syn på vores hverdag, end vi havde i forvejen.
Når vi har haft fritid – hvilket vi har haft meget af – har vi hygget os rigtig meget i aktivitetshuset og på vores værelser.
Alt i alt har det været en super dejlig oplevelse, og vi glæder os meget til næste gang.

Se billeder fra retræten her