3D-print er en teknologi i rivende udvikling. Der dukker hele tiden nye materialer, formater og anvendelsesområder op inden for kunst, design, forbrugsvarer og den medicinske verden.
Designprocesser og produktionsgange forandres. Behøver din lokale mekaniker at have reservedelen på lager, eller kan han bare downloade filen og 3D-printe? Mangler du nyt væv til et bestemt organ i din krop? Kan vi vurdere formen af vores design uden først at sende udkastet til en fabrik?

NSG's 3D-printer er allerede i brug.

NSG’s 3D-printer er allerede i brug.

På NSG lærer eleverne de helt grundlæggende kundskaber for 3D-print-teknologien: designprocessen, softwaren og selve anvendelsen af printeren. Og så går vi helt bagom og ser på matematikken, der må til, for at man kan skabe simple 3D-objekter. Hvad er formlen for en ret linje i et 3-dimensionelt rum? En kugle? Vinklen mellem to flader? Kan vi approksimere vores ønskede design med matematiske funktioner? Hvad vil rumfanget og materialeforbruget blive? Disse kundskaber ligger i forvejen som en del af læreplanerne i matematik på A-niveau.

”Vi er så glade for at have denne 3D-printer i huset. Vi tror på den innovative tilgang til matematikken, der ligger i at man har et konkret designprojekt. Og så er det en kompetence i sig selv at mestre en sådan teknologi med så bred anvendelse”, siger Johanne de Leon, fysik- og matematiklærer i gymnasiet på NSG.

20160113-gymorientering-0030