
Et lille udpluk af 3.g-eleverne årgang 2016
Så kom den længe ventede dag: 3.g’erne sidste regulære skoledag, der i virkeligheden slet ikke er regulær. For de sædvanlig fag i undervisningen var i dag udskiftet med fælles morgenmad, karamelkastning, show i gymnastiksalen, vandkamp og den afsluttende rundboldkamp i Fælledparken mellem 3.g’erne og deres lærere.
En traditionsrig dag, som samtlige elever har set frem til, og som nok kun vil bliver overgået to gange mere i deres tid på NSG: Når de får huen på, og når de får overrakt deres eksamensbevis.

Morgenmad med lærerne
Første punkt på dagens skema, var fælles morgenmad med lærerne. Det blev hygget, fortalt historier fra tiden på NSG og grinet lige så meget. Man fornemmede klart den glæde og spændte forventning, der nærmest fik luften til at sitre.

Eleverne – særligt i de mindre klasser – stod klar til at gribe karameller
Herefter skulle undervisningen afbrydes for skolens øvrige elever, der for de mindste klassers vedkommende sad på nåle i spændt forventning om de adskillige håndfulde af karameller, der snart ville blive kastet ind gennem døren til deres respektive klasseværelser.

Showet var en stor success og meget bevægende

Skolens elver følger showet med stor opmærksomhed
Alle eleverne samlede derefter i gymnastiksalen, hvor det traditionsrige show var næste punkt på programmet. Her fik vi at se, hvilke elever, der var nomineret i diverse kategorier, og showet sluttede af med en kavalkade af billeder fra deres gymnasietid på NSG. Det var meget bevægende og rørende at se kavalkaden slutte med en hilsen til Ole Schou, en højt agtet og respekteret biologilærer, der desværre ikke er hos os mere. Tak til vores fantastiske 3.g-elever, det var en meget fin gestus.

Vandkampen: vand-listen er en fast bestanddel
Det næste punkt på programmet var så vandkampen. Snedker-Sten og Jeanette havde fyldt baljer med vand hele formiddag, og de skulle hurtig blive tømt. Traditionen tro er der en vandliste med ’løfter’ om buksevand, men jeg skal love for, det ikke kun var 3.g’erne, der fik hældt vand over de andre elever. Der blev også hældt litervis af vand den anden vej.
Her følger lidt billeder fra vandkampen, men du kan se mange flere billeder på skolens side på Facebook:

Nogle gange må man tage de store spande i brug

Andre gange giver man bare op og stopper med at løbe væk

Det kolde gys

På vej til det store kolde gys

Nogle elever fik mere vand end andre

Man kan ikke kalde det “de sidste dråber”, men den sidste “slat”

Til ære for fotografen

Der bliver grinet en masse

Tre der smider vand på hinanden samtidig

Endnu en spandfuld vand

Dagens nok største vandbombe

Så er der vand…

Mere vand…

Endnu en vandbombe

Mere vand og sjov

Så skal der spilles rundbold
Sidste ’fag’ på dagens skema var rundboldkampen mod lærerne i Fælledparken. En festlig begivenhed, der denne gang endte med 3.g’erne som sejrherrer.

Lærerne var meget koncenterede

Men det var ikke nok…

Uagtet en stor indsats…

… så var det eleverne der løb af med sejren

Masser af overskud hos 3.g’erne

En dejlig dag…

Men sejren var en realitet

Også til glæde for de elever der heppede
Tak til jer alle for tre gode år, og for nogles vedkommende langt flere, da I jo startede helt tilbage i grundskolen. I har nu bevæget jer ind på opløbsstrækningen på vej mod Jeres studenterhue. Held og lykke med eksamenslæsningen og jeres kommende eksaminer.