Kinesisk kultur har en særlig betydning for Niels Steensens Gymnasium som jesuiterskole. Jesuitterne virkede ved det kinesiske hof som astronomer allerede i 1500 tallet. På grund af deres fremragende arbejde fik jesuitterne stor indflydelse både på Kinas videnskabelige udvikling og en kalenderreform. De bidrog desuden også på denne tid betydeligt til videnskabs- og kulturformidlingen mellem øst og vest. For at udbygge dette arbejde i vor tid og for at give vore elever bedst mulige kompetencer til fremtiden, besluttede NSGs styrelse i 2006 at indføre kinesisk som obligatorisk fag fra sjette klasse. I skoleåret 2010/11 vil alle elever i Grundskolen have kinesisk. Desuden er kinesisk også oprettet på A-niveau gymnasiet.
Stor erfaring med kinesisk
Vi kan med stolthed sige, at vores skole måske er den skole i Danmark, som har længst erfaring med at undervise i kinesisk, og ingen andre steder har så mange elever dette sprog.
Vi har mulighed for og ressourcer til at tage hånd om de forskellige elevers behov
- Vi kan yde individuel vejledning for effektivt at udnytte elevernes forskellige potentiale.
- For elever med forhåndskundskaber, kan vi tilbyde en master class i kinesisk.
Samarbejde
Vi har et godt etableret samarbejde med forskellige organisationer/institutioner:
-
Folkerepublikken Kinas Ambassade i Danmark (http://www.chinaembassy.dk/)
-
The Chinese Language Council International (Han Ban 汉办:http://www.hanban.org/) gennem Copenhagen Business Confucius
-
Institute (CBCI: http://www.cbs.dk/confucius) på Copenhagen Business School (CBS) i Frederiksberg
-
Kinesiske foreninger i Danmark
-
Diverse uddannelsesinstitutioner i Kina
Studiemiljø
Med sådanne ressourcer kan vores elever indgå i et aktivt og stimulerende studiemiljø med mange spændende aktiviteter:
-
Studierejse til Kina
-
International konkurrence i kinesisk, f.eks. den årlige Chinese Bridge Competition
-
Anerkendt international diplomtest i kinesisk sprog
-
Deltagelse i forskellige kulturelle arrangementer
-
Eksterne gæsteforedrag
Vi har lavet en folder om Kinesisk på NSG, du kan hente her.