Så blev det også 9.klassernes tur til at fejre sidste skoledag, inden læseferien startede. Denne skoledag er jo ikke helt som de andre skoledage, og alligevel holdes alle traditionerne i hævd, for netop denne dags afvikling, år efter år.

Først morgenmad i klasserne. Derefter afbrydes undervisningen i de øvrige klasser, når dørene åbnes og der kastes håndfulde af karameller ind til de ivrigt ventende elever i de øvrige klasser. Herefter er der show i gymnastiksalen, hvor de enkelte klasser deler oplevelse fra deres tid på NSG, holder små konkurrencer med deres lærere, uddeler priser, optræder, nominerer andre elever og vælger vindere i et skønt virvar af kategorier. Til sidst: Den traditionelle vandkamp i skolegården, hvor der “uddeles” rigelige mængder af iskoldt vand til skolekammeraterne.

En dejlig dag, der markerer begyndelsen på afslutningen af 9 års skolegang. Vi ønsker alle vore elever masser af læselyst i læseferien.

Her følger et mindre udvalg af billeder fra dagen, men du er velkommen til at se mange flere billeder på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook (Facebook-konto er ikke nødvendig).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Du er velkommen til at se mange flere billeder på Niels Steensens Gymnasiums side på Facebook (Facebook-konto er ikke nødvendig)