Efter fem intense september-dage i Prag med min klasse var der en hel del at tænke over, da vi fredag aften landede hjemme hos vores familier igen.

Jeg tænkte især på selve det at rejse med sine klassekammerater og ikke mindst, hvad vi lærte af det. Det kom fx virkelig bag på mig, at vi lærte hinanden at kende på en helt anden måde end ellers – at vi fik set mange sider af hinanden, som var uventede eller bare anderledes, end vi gør i dagligdagen i skolen.

Eftersom vi tilbragte så meget tid sammen, blev vi også undervejs stillet overfor nogle spørgsmål som det var op til os selv at afgøre. Ville vi hænge ud med de sædvanlige, som vi plejede at snakke med eller i stedet lære andre af vores klassekammerater bedre at kende? Jeg tror, at det var sundt for os at blive sat i disse situationer, hvor vi selv kunne vælge. Vi var gode til at blande os, og det resulterede i, at studieturen styrkede fællesskabet i klassen. Vi fik det sjovere og sjovere og kom tættere på hinanden, som dagene gik.

Alt i alt traf vi i løbet af de fem dage en masse beslutninger, som vi endte med at lære af – sikkert uden vi egentlig var klar over det undervejs. Turen blev meget lærerig på helt andre planer, end jeg havde regnet med, den ville blive. Vi rejste alle hjem med en god portion viden om Prag – og ikke mindst også om hinanden.

 

Af Rebecca Raffnsøe, 9.a